Maternity cover: Konsulent inden for international personskat og compliance

This position requires fluency in Danish. The job advertisement is therefore in Danish.

Konsulent inden for international personskat og compliance

(01.05.2026 eller snarest derefter – 30.04.2027)

Har du lyst til at arbejde med international personskat og compliance med ansvar fra dag ét?

Vores gode kollega går på barsel, og derfor søger vi en dygtig og selvstændig konsulent til et barselsvikariat i vores Delivery Team. Du bliver fra dag ét en vigtig del af teamet med ansvar for egne opgaver på tværs af kompleksitetsniveauer – ikke som støttefunktion, men som en reel faglig sparringspartner.

Stillingen er på fuldtid (37 timer/ugen) med tiltrædelse 1. maj 2026 eller snarest derefter og løber til 30. april 2027.

Dine opgaver og ansvar
Du bliver en del af Crossbords Delivery Team og arbejder både selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kollegaer på tværs af vores løsning. Dine opgaver spænder fra komplekse faglige analyser til præcis eksekvering, der sikrer høj kvalitet og compliance i leverancerne til vores kunder.

Skattemæssige analyser og rådgivning
– Vurdere og analysere skattepligt, social sikring og compliance for udenlandske og danske medarbejdere
– Udarbejde analyser og rådgivningsnotater
– Navigere i dansk og international skattelovgivning
– Rådgive om komplekse internationale forhold

Samarbejde med myndigheder og compliance
– Forberede og indsende ansøgninger til danske og udenlandske myndigheder (i samarbejde med samarbejdspartnere i udlandet)
– Kvalitetssikre dokumentation og data
– Følge op på sager og sikre fremdrift
– Holde dig opdateret på lovgivning og tilpasse leverancer

Kunderelationer og projektsupport
– Være primær kontakt for kunder i løbende sager
– Koordinere og eksekvere compliance projekter
– Levere rapporter og opdateringer
– Bidrage til payroll-relaterede vurderinger og løsninger

Du arbejder i strukturerede workflows med klare kvalitetskrav og har løbende sparring med erfarne kollegaer.

Den ideelle kandidat
Du har erfaring med (international) personskat eller lignende og trives i en rolle, hvor du både rådgiver og eksekverer:
– Uddannet cand.jur eller cand.merc.jur
– 1-2 års relevant erfaring (f.eks. fra advokatfirma, revisionshus, skattemyndighed eller lignende)
– Kendskab til international personskat, social sikring og/eller cross-border compliance
– Stærk analytisk sans og evne til at omsætte kompleks lovgivning til klar rådgivning
– Struktureret og præcis i din skriftlige formidling
– Dansk og engelsk på højt niveau (begge er et krav)
– Selvstændig og ansvarstagende – du følger opgaver til dørs
– Trives med både dybdegående analysearbejde og praktisk eksekvering
– Komfortabel i kundekontakt og kvalitetsbevidst

Vi opfordrer alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Vi tilbyder
Et fagligt udfordrende barselsvikariat i et specialiseret miljø, hvor du fra dag ét arbejder med komplekse internationale problemstillinger.
• Tæt samarbejde med erfarne kollegaer
• Løbende faglig sparring
• Mulighed for at præge opgaveløsningen
• En arbejdsdag med både læring, ansvar og godt humør
• Mulighed for at deltage i sociale arrangementer

Arbejdet foregår hovedsageligt fra vores kontor i Aalborg.

Vikariatet løber fra 1. maj 2026 (eller snarest derefter) til 30. april 2027.

Om Crossbord
• Crossbord rådgiver virksomheder når medarbejdere arbejder på tværs af landegrænser. Vi kombinerer ekspertise i international personskat med en operationel payroll-løsning, hvor vi leverer både rådgivning og eksekvering
• Vi er på en ambitiøs vækstrejse med en klar mission at gøre det enklere for virksomheder, myndigheder og individer at navigere i kompleksiteten på tværs af grænser
• Vi har høje faglige ambitioner og arbejder kontinuerligt på at udvikle både vores ydelser og hinanden
• Vores kollegaer er vores vigtigste aktiv, og vi lægger vægt på både stærke faglige kompetencer og et ordentligt menneskeligt værdisæt
• Vi prioriterer trivsel højt og arbejder aktivt for, at alle føler sig motiverede, hørt og værdsat i hverdagen

Adresse:
Crossbord ApS, Hobrovej 42D, 3. TH, 9000 Aalborg

Ansøgningsprocessen
– Ansøgningsfrist: mandag den 6. april 2026
– Vi kontakter ansøgere i løbet af uge 15
– Samtaler afholdes i uge 16–17
– Forventet start: 1. maj 2026 (eller snarest derefter)

Send CV og en kort motivation. Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Krushave på tlf. +45 98 16 05 05 eller j.krushave@crossbord.dk.

GDPR: Ved ansøgning accepterer du, at Crossbord opbevarer dine oplysninger frem til 31. maj 2026. Samtykket kan trækkes tilbage ved henvendelse til hello@crossbord.dk.

 

Scroll to Top